En helt almindelig dagligdag

En typisk dag i vuggestuen og børnehaven

Dagen i Skovbørnehuset starter kl 6.00, hvor de første børn og der gøres klar til morgenmad og hyggesnakke. Børnene kan få morgenmad indtil kl. 7.15. Kl. 7.30 går grupperne hver til sit og åbner stuerne. Børnene hjælper til og går ellers straks i gang med at lege.

Der er nogle fællestræk for en dagen i vuggestuen og børnehaven, men der er naturligvis også en del som adskiller sig i forhold til, om man er lille eller større.

En typisk dag i vuggestuen

Vi bruger meget vores legeplads og skovområdet som kranser op til eller nyder en gåtur i nærområdet. 

Hvilket sted vi vælger afhænger af vejret og børnenes energi. Hver stue har klapvogne med og en skovvogn, som er pakket med engangsvaskeklude, bleer, engangshandsker, poser, Falckkasse, mobiltelefon, siddeunderlag, madpakker, te / vand, save, køkkenrulle og kopper.

Vi har stoppesteder, dvs. at børnene ved, hvor de skal vente, inden vi går videre. I skoven kigger vi på naturens ” skattekammer ” og samler måske naturmaterialer eller leger. De børn, der kan klare det selv klatrer i træer.

Kl. 11.00 samles vi og spiser og hygger os. Efter maden leger vi igen, inden vi går hjem kl. 11.30.

Alle børn bliver lagt til at sove kl. 12.00 – 12.30. Vi bestræber os på at følge barnets soverytme. Er barnet under 2 år, lægger vi vægt på, at barnet får lov til at sove så længe, som det har brug for. 

De fleste børn sover ca. fra kl. 12.00 til 14.00. Efter søvnen får alle skiftet ble. Kl. ca. 14.15 spiser vi frugt og brød.

Efter frugt begynder børnene at gå hjem. 
Alle børnene samles senest kl. 16.00 på lukkestuen eller den samme del af legepladsen, og er her indtil vi lukker.

Når vi fejrer vores årstidsfester er vuggestuebørnene mest med som iagttagere. F.eks. samles alle børnene hver morgen, når vi har høstfest. Sangene foregår i rundkreds, her sidder vuggestuebørnene i midten og ser på, hvad de store kan. De ældste vuggestuebørn deltager i den udstrækning, det er muligt.

En typisk dag i børnehaven

Vi bruger hele vores store legeplads og legeområde. Vi har mange forskellige steder, som vi kender og holder af at komme til. Hvert sted har sin historie, og byder på særlige muligheder, ligesom de byder på forskellige muligheder for ly og læ. Så hvor vi går hen, afgøres både af børnenes lyst og leg, men også af vind og vejr. 

Alt efter hvor turen går hen, kan vi medbringe spændende udstyr så som tov, værktøj, naturudstyr, bøger. Børnene bærer selv deres madpakke og drikkedunk i en rygsæk. Her er der også plads til en regnjakke, og hvad de nu måtte finde af ting og sager, der bare skal med hjem.

Når vi går i skoven, løber, går eller leger børnene hen til det næste stoppested. Dvs. et sted som børnene kender, hvor vi venter på alle inden vi går videre.

Vi bestræber os på komme på tur en gang om ugen med vores bus. Når vi er i skoven, er der god tid og plads for børnene til at lege, hvad de vil.

Børnenes leg er præget af stor fantasi. Klatretræer, bakker, grene og stammer tages hurtigt i brug. Der er altid nogle, der har lyst til at finde smådyr, og der er også god gang i snitteknive og save. 
Personalet tager måske en lille gruppe med på en afstikker, hjælper med at snitte, er med i fangelegen eller er bare til rådighed med plaster og en hyggesnak.

Kl. 11.00 samles børn og voksne omkring madpakken. De børnehavebørn, der har brug for det, kan komme ind og sove en times tid.

I vinterhalvåret bliver vi på legepladsen til vi skal spise frugt, men i sommerhalvåret bliver vi ude, og bruger løs af værkstedets og legelandskabets muligheder. 

Busgruppen er hjemme ca. 13.30.

Kl. 14.00 samles stuerne til frugt, hvor der deles ud af børnenes medbragte frugt, og der er måske en bid friskbagt brød fra køkkenet. Ved frugten er der også tid til en samlet hyggesnak og der bliver f.eks. fortalt et eventyr. 

Siden er sidst opdateret 23. juni 2021