En dag i Børnehaven

Vel tilpasset de største

Om morgenen er der tid til at lege, alt imens personalet tager imod børnene, får talt med forældre eller ordner praktiske ting.

Kl. 8.45 holder stuerne samling. Her synger vi, leger lege og får talt sammen om stort og småt. Under samlingen bedes man som forældre respektere, at der er fokus på børnene.

Omkring kl. 9.15 går alle ud. Så skal der tisses og tages tøj på.

Kl. 9.30 kommer det sidste personale og vi er klar til at gå ud i legelandskabet, tage af sted i vores bus eller hvad dagens program byder på.

Vi har mange forskellige steder, som vi kender og holder af at komme til. 
Hvert sted har sin historie, og byder på særlige muligheder, ligesom de byder på forskellige muligheder for ly og læ. Så hvor vi går hen, afgøres både af børnenes lyst og leg, men også af vind og vejr. 

Ligesom i vuggestuen, medbringer vi også en god del praktisk udstyr. Alt efter hvor turen går hen, kan vi medbringe andet spændende udstyr så som tov, værktøj, naturudstyr, bøger. Børnene bærer selv deres madpakke og en kop i en rygsæk. Her er der også plads til en regnjakke, og hvad de nu måtte finde af ting og sager, der bare skal med hjem.

Når vi går i skoven, løber, går eller leger børnene hen til det næste stoppested. Dvs. et sted som børnene kender, hvor vi venter på alle inden vi går videre.

Vi bestræber os på komme på tur to gange om ugen, heraf en med bussen. Når vi er i skoven, er der god tid og plads for børnene til at lege, hvad de vil.

Børnenes leg er præget af stor fantasi. Klatretræer, bakker, grene og stammer tages hurtigt i brug. Der er altid nogle, der har lyst til at finde smådyr, og der er også god gang i snitteknive og save.
Personalet tager måske en lille gruppe med på en afstikker, hjælper med at snitte, er med i fangelegen eller er bare til rådighed med plaster og en hyggesnak.

Kl. 11.00 samles børn og voksne omkring madpakken. Der er tevand og en god historie til alle. De børnehave børn, der har brug for det, kan komme ind og sove en times tid.

I vinterhalvåret bliver vi på legepladsen til vi skal spise frugt, men i sommerhalvåret bliver vi ude, og bruger løs af værkstedets og legelandskabets muligheder.
Busgruppen er hjemme ca. 14.30.

Kl. 14.00 samles stuerne til ”frugt”, hvor der deles ud af børnenes medbragte frugt, og der er måske en bid friskbagt brød fra køkkenet. Ved frugten er der også tid til en samlet hyggesnak og der bliver igen fortalt et eventyr.
Er der børn der har fødselsdag, er det også her den bliver fejret.

Siden er sidst opdateret 3. september 2013